Quote
Steen Kristensen
Den gule undertavle betød vistnok tidligere at afstandsmærket var gældende for både højre og venstre spor.
Skodsborg var VM-station indtil 1985 ifølge Wikipedia.
Med venlig hilsen
Steen Toft Kristensen
Hej Steen
Tak for dit svar, her kommer mit tilbage, omend lidt sent...
Den med undertavlen, der gyldiggør afstandsmærket for begge spor, havde jeg misset.
Men det forklarer selvfølgelig en del..
Hvis man kigger grundigt efter, så ser man faktisk også afstandsmærket for modsat køreretning, og SR mrk 17.7 "perron ved trinbræt", hvilket jo blot understreger at vi befinder os på den frie bane.
Jeg har gravet lidt i gamle reglementer, og fundet frem til at Skodsborg pr 28/5-1972 fortsat var en station, udstyret med både I og U signaler. Ved en efterfølgende rettelse til TIB, gældende fra 1/10-1973 er status nedgraderet til det vi idag vil kalde for et trinbræt.
Dette stemmer så også ganske godt overens med det du skriver, om at det var en VM-station på tidspunktet for billedets optagelse.
Yderligere graven i papirerne kan så imidlertid afsløre at Wikipedia ikke helt har ret, da status til station/togfølgestation er sket allerede engang i løbet af 1984. Alle tegninger og dokumenter for stationen er udarbejdet i løbet af 1982, og validering og kontrol af dokumenter, efter ibrugtagning, er alle dateret 23/10-1984.
Så således alle spørgsmål afklaret, og historien om Skodsborgs omtumlede tilværelse og status gennem 70'erne og start 80'erne, blevet belyst.